Energi til fremtiden
  • Placering: Randers
  • Afdeling: Direktionen
  • Ansøgningsfrist: 26. oktober 2018

Chef for Product Management

Du skal have en unik blanding af forretningsforståelse og teknisk ”savviness”, et øje for detaljer, modet til at dykke ned i komplekse udfordringer og være drevet af at gøre et produkt til virkelighed.

Vil du være med til at udvikle fremtidens produkter ved Verdo? Er du visionær, har teknisk forståelse og kan du se markedstrends? Så er du måske vores nye chef for Product Management.

Har du ”hands-on” mentalitet?
Du vil blive ansvarlig for udvikling og markedsgørelse af nye produkter og services på tværs af koncernens forretningsområder, som spænder bredt fra salg af brændsler, elprodukter og energianlæg samt serviceydelser inden for entrepriseområder, energirådgivning, kundeservice og drift af en række forsyningsarter. Sammen med forretningen vil du være i tæt dialog med kunder, leverandører og partnere for herigennem at identificere muligheder og behov.

Det vil være dit ansvar at sikre, at vi i Verdo er på forkant med de behov, der er i markedet, og at vi får omsat disse til Business Cases for de produkter og services, vi beslutter at udvikle. Du skal stå for at skabe en klar produktstrategi, tydelig struktur, skarp rollefordeling og enkle og klare processer/leveregler. Samtidig skal du sammen med forretningen sikre, at de produkter og services, vi har udviklet, er rentable og til hver en tid matcher kundernes behov.
Som nyoprettet stabsfunktion refererer du til direktionen.

Dine arbejdsopgaver er på tværs af forretningsområderne

  • Sikre en professionel markedsovervågning, spotte markedstrends og omsætte dem til konkrete muligheder
  • Definere produkt- og prisstrategier og sikre udarbejdelse af Business Cases
  • Sikre eksekvering og prioritering af projekterne
  • Skabe et innovativt og kreativt miljø for ide-generering og konceptudvikling i koncernen
  • Sørge for at eksisterende produkter holdes opdaterede, markedsrelevante og indtjenende
  • Samarbejde med alle forretningsområder i forhold til at planlægge, prioritere og styre de enkelte produkter
  • Samarbejde med IT, salg og marketing for at sikre implementering
  • En mindre rejseaktivitet kan påregnes

Du er en nysgerrig ildsjæl

  • Har en videregående uddannelse, gerne med en ingeniørmæssig baggrund kombineret med en forretnings- og produktudviklingsprofil
  • Har minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring
  •  Har gode præsentations- og kommunikationsevner
  • Evner at konkretisere dine visionære tanker i praktiske produkter og services, der giver værdi både for Verdo’s kunder og Verdo-koncernen
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Er god til at prioritere og træffe beslutninger

Du får
Et spændende job med en bred kontaktflade internt og eksternt og et stort ansvar i en dynamisk organisation. Verdo er en værdibaseret, grøn virksomhed, hvor udviklingspotentialet er enormt – det er du selv med til at definere ud fra dit drive og din indsats. I Verdo er vi mere end 500 dedikerede medarbejdere, og sammen omsætter vi for mere end 2,6 mia. DKK årligt. Vi lever efter devisen ’Vi opfører os ordentligt’ – overfor hinanden og overfor omverdenen, og det danner grobund for alle vores relationer. Vi tør sætte baren højt, når vi definerer vores mål og har modet til at udfordre ’plejer’. Vi tilbyder også en fornuftig balance mellem arbejde og fritid i et miljø præget af åbenhed, ærlighed og en vilje til altid at gøre det bedre.

Du får en konkurrencedygtig lønpakke og medarbejdergoder som sundhedsforsikring, kantine og fælles sociale arrangementer.

Dit primære arbejdssted er Agerskellet 7, 8920 Randers NV, men din hverdag vil også være på andre lokationer, hos kunder eller leverandører.

Sådan søger du
Klik her og send os et par skarpe ord om dig selv og vedhæft dit CV og andre relevante dokumenter. 
Ansøgningsfristen er fredag den 26. oktober 2018, men vi tager løbende kandidater til samtale. Så snart vi finder det rette match til vores team, slår vi til.

Har du spørgsmål til jobbet, så tøv endelig ikke med at tage fat i HR-direktør Margrete Larsen, mobil 51984813.

Bliv en del af holdet og vær med til at gøre en forskel!

 

 

Om Verdo

Verdo skaber billig energi, der gør verden mere grøn. Vores drivkraft mod en mere effektiv og bæredygtig udvikling har spredt sig i verden, og vores investeringer i mennesker, knowhow og produkter har ført os langt ud over vores ståsted i Randers.

Vi er blandt Europas førende leverandører inden for biomasse, som vi sælger og producerer i Danmark, England og Skotland. Og med kontorer i Europa, Mellemøsten og USA er vi også blevet en verdensledende leverandør af teknisk carbon til teknologiindustrien.

Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men vi har også fået nye, avancerede områder som energirådgivning, el-handel, fibernet og teknisk entreprise. Verdos 500 engagerede medarbejdere er med til at skabe en årlig omsætning på 2,6 milliarder danske kroner.

At tage ansvar er indbygget i alt dét, vi gør, fordi vi vil præge fremtiden. Denne holdning styrer også vores tætte samarbejde med både kunder og partnere. Hos os går forretning, mod, åbenhed og udvikling hånd i hånd med hensynet til verden.