• Afdeling: Holstebro

Kom rigtig fra start i karrieren som kontorelev i de bedste rammer, Holstebro

Udfold dit talent på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste.

Her træder du ind i nogle lærerige rammer, hvor vi har fuld tillid til dig og dine evner, og hvor du bliver klædt grundigt på til at indfri dine drømme og ambitioner. Som elev med speciale inden for økonomi vil du opleve en høj grad af frihed ledsaget af et stigende ansvar, som vi véd vil udvikle dig. 

Erfaring og uddannelse giver dig et godt match
Praktisk erfaring og uddannelse går hånd-i-hånd, og dét er vejen frem for dig her i Beierholm. 
Hos os er det altid rart at komme på arbejde. Det kan du glæde dig til. Du vil opleve, at vi ikke er bange for at betro dig spændende opgaver, der sætter din hjerne i sving og udvikler dig fagligt. Du skal også forvente, at du udvikler dig som menneske. Det er en af fordelene ved at omgås gode kolleger i alle aldre, der har øje for, hvor du er i livet, og hvordan du har det. 

Hvad får du som elev i Beierholm? 
  • En 2-årig kontoruddannelse i et travlt og inspirerende miljø 
  • En erfaren buddy, der får dig godt i gang 
  • En fremtrædende rolle i forhold til at yde kompetent service – internt og eksternt
  • Et alsidigt uddannelsesforløb
Hvad kommer du med? 
  • Energi og positiv tilgang til at blive udfordret
  • Flair for it og lyst og interesse for at arbejde med digitale løsninger
  • EUX eller anden kompetencegivende uddannelse/forløb, der giver adgang til kontoruddannelsen med speciale i økonomi
  • HHX eller STX + suppleret med 5 ugers grundforløb
  • Erfaringer fra udlandsophold, et fritidsjob eller andet der giver idé om, hvad der optager dig
Hvilke opgaver skal du løse?
  • Bogføringsopgaver og lovgivning 
  • Digitale løsninger inden for bogholderi
  • Løbende afstemninger samt klargøring til årsregnskabet
  • Lønindberetning og afstemning
  • Diverse ad-hoc opgaver
Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl os, hvorfor du gerne vil være økonomielev hos netop os. Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte Lone Stie Dam på tlf. 9610 6776. Husk også at sende dine uddannelsespapirer/-eksamenspapirer eller seneste karakterblad samt CV. Vi glæder os til at høre fra dig. Bemærk vi behandler ansøgningerne løbende.

Beierholm – vi skaber balance:

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med mere end 1100 medarbejdere. Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og det er ikke uden grund. Vi brænder for vores kunder. Vi brænder for at skabe de rigtige løsninger. Vi brænder for at skabe balance for kunder og medarbejdere. Vi har i mange år specialiseret os i at arbejde med mindre og mellemstore virksomheder med en professionel tilgang til revision og rådgivning, som er centreret omkring kompetence, nærhed og menneskelighed. Vi har kontorer i 29 danske byer, og vi er et uafhængigt medlem af det globale rådgivnings- og revisionsnetværk HLB. Som medlem af HLB kan vi rådgive og assistere vores kunder gennem medlemsfirmaer i mere end 150 lande ved at kombinere lokal ekspertise med globale kompetencer.

Hos Beierholm sætter vi en ære i at skabe et fagligt kompetent og professionelt miljø, hvor medarbejderne kan udvikle sig. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel, karriereudvikling og balance imellem arbejdsliv og privatliv har høj prioritet. Vi tror på, at økonomisk overskud starter med et menneskeligt overskud og glade medarbejdere. Vores medarbejdere bedømmer os for 6. år i træk som en af Danmarks bedste store arbejdspladser i "Great Place to Work".

Læs mere på www.beierholm.dk