• Afdeling: Farsø
  • Ansættelsesdato: Wednesday, January 01, 2020

Praktikant fra finansøkonom eller financial controller-uddannelse, Farsø

Har du lyst at få en forsmag på, hvad det vil sige at arbejde som revisor?

Så har vi nu mulighed for at tilbyde dig et 3 måneders praktikophold fra januar 2020.

Kan du se fordelene ved et praktikophold, hvor du;

  • Bliver del af et faglig kompetent team, hvor vi giver de bedste rammer for din praktik
  • Får rig mulighed for at prøve kræfter med revisionsfaget i praksis?
  • Får et forspring ind på karrierevejen som revisor?
  • Bliver del af en arbejdsplads som arbejder målrettet med trivsel og flere år i træk er kåret til én af Danmarks bedste arbejdspladser?

Så er du måske vores ny praktikant!

Brænder du for at arbejde med rådgivende og kundeorienterede revisionsopgaver?
Som praktikant kan du se frem til en spændende og udfordrende arbejdsdag, hvor du får en stejl læringskurve. Vi sørger for, at du kommer godt fra start og lige så godt i mål, både når det gælder arbejdsopgaver og det sociale liv i Beierholm. Du kommer til at indgå som naturlig del af dagligdagen og opgaveløsningen på kontoret, og du får erfaring med opgaver som;

  • Bogføring, afstemning og momsafregning
  • Planlægning af og gennemførsel af revision på mindre virksomheder
  • Udarbejdelse af regnskaber for virksomheder og personer

For at få succes i praktikopholdet
Bliver du praktikant hos os er det fordi vi vurderer, at du har potentiale som revisor. Og derfor tør vi også godt udfordre dig, når du lander i stolen. Det betyder, at vi stiller store krav til dig – for sådan tror vi, at du udvikler dig bedst. Vi forventer derfor at: 

  • Du er imødekommende og trives i et samarbejde med andre, idet du i praktikken vil få et tæt samarbejde med kollegaer
  • Du er proaktiv og nysgerrig og brænder for at lære og få erfaring med opgaverne i en revisionsafdeling
  • Du er interesseret i en karriere som revisor, hvor arbejde og uddannelse sker sideløbende. Derfor lægger vi vægt på, at du har gode karakterer fra din uddannelse
  • Du er ambitiøs og fagligt dygtig med et ønske om at udvikle din karriere

Vi har brug for dig, der er i gang med uddannelsen til finansøkonom eller financial controller – og som er topmotiveret for revisionsfaget. Samtidigt tør du blive fagligt udfordret og omsætte din teoretiske viden til praksis.

Har du ambitionerne? Så har vi karrierevejen!
Ønsker du at skabe en karriere i Beierholm efter din praktikperiode, tager vi gerne en snak om dine muligheder for at blive revisortrainee. Efter traineeforløbet kan du starte på HD 2. del. Du kan læse mere om vores trainee forløb på http://beierholm-revisortrainee.dk.   

Vil du med på holdet?
Vi tilbyder 3 mdr. praktik med opstart januar 2020. Som en del af din praktikperiode hjælper vi gerne med sparring og inspiration til din projektopgave.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv, eksamensbeviser og dine seneste karaktermeddelelser. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når de rette kandidater er fundet, så send os din ansøgning allerede i dag via linket øverst til højre.

 

Beierholm – vi skaber balance:

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med mere end 1100 medarbejdere. Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og det er ikke uden grund. Vi brænder for vores kunder. Vi brænder for at skabe de rigtige løsninger. Vi brænder for at skabe balance for kunder og medarbejdere. Vi har i mange år specialiseret os i at arbejde med mindre og mellemstore virksomheder med en professionel tilgang til revision og rådgivning, som er centreret omkring kompetence, nærhed og menneskelighed. Vi har kontorer i 29 danske byer, og vi er et uafhængigt medlem af det globale rådgivnings- og revisionsnetværk HLB. Som medlem af HLB kan vi rådgive og assistere vores kunder gennem medlemsfirmaer i mere end 150 lande ved at kombinere lokal ekspertise med globale kompetencer.

Hos Beierholm sætter vi en ære i at skabe et fagligt kompetent og professionelt miljø, hvor medarbejderne kan udvikle sig. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel, karriereudvikling og balance imellem arbejdsliv og privatliv har høj prioritet. Vi tror på, at økonomisk overskud starter med et menneskeligt overskud og glade medarbejdere. Vores medarbejdere bedømmer os for 6. år i træk som en af Danmarks bedste store arbejdspladser i "Great Place to Work".

Læs mere på www.beierholm.dk