Energi til fremtiden
  • Placering: Randers
  • Afdeling: Kundecenter
  • Ansøgningsfrist: 14. december 2017
  • Ansættelsesdato: 1. februar 2018

Kan du sælge med et smil?

Verdo søger sælger til nyt outbound team

Vores nye outbound-team skal styrkes, og vi søger derfor en frisk kollega til vores salgsteam.

Arbejdsopgaverne vil være nysalg samt winback salg til private kunder, og derudover vil der være mødebooking og opfølgning på kampagner.

Som sælger er du Verdos ansigt udadtil, og vi stiller derfor høje krav til den service og kvalitet, du leverer i hver eneste samtale.
Du får muligheden for at udvikle dine salgsevner, da vi har meget stor fokus på både salg og sublim kundeservice. Vi arbejder målrettet på at højne det faglige niveau, og du vil konstant blive udfordret på din faglighed, både hvad angår de konkrete opgaver og de arbejdsområder, der navigeres indenfor.

Du skal kunne trives og passe ind i et mindre, dynamisk miljø i en stor koncern.

Hvem er du

  • En fighter, som arbejder vedholdende og målrettet for at nå de stillede mål i dagligdagen – og trives med det.
  • Har et højt energiniveau og kan holde motivationen oppe – også i modgang.
  • Ikke bange for nye udfordringer og forandringer.
  • Besidder selvstændighed og har høj arbejdsmoral.
  • Har stor personlig gennemslagskraft og drive.
  • Er - eller vil være - en dygtig sælger der ikke går på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Dine uddannelsesmæssige kvalifikationer er ikke væsentlige. Derimod må du meget gerne have erfaring med telefonisk kundeservice, og det er et krav, at du har salgserfaring.

Du ser en positiv udfordring i arbejdsopgaverne, har et godt humør, er fleksibel og evner at søge udfordringer og motivere. Du trives med at sælge, og det falder dig naturligt at arbejde salgsorienteret.

Du får
Verdo er en virksomhed, hvor der er plads til personlig udvikling og mulighed for at præge udviklingen.
Vi har i Verdo flere medarbejdergoder som sundhedsforsikring, frugtordning, god medarbejderrestaurant og fælles sociale aktiviteter som personaleforening, jagtklub, cykelklub, løbeklub mm.

Sådan søger du
Primære arbejdssted er Agerskellet 7, 8920 Randers NV. Fuldtidsstilling med arbejdstider mellem kl. 9-17. Lejlighedsvis kan der forekomme arbejde om aftenen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Kundecenterchef Mikkel Pugholm Pedersen, tlf. 41748922.

Stillingen søges på vores hjemmeside www.verdo.dk under ”Job i Verdo”, hvor du vedhæfter ansøgning, CV, eksamenspapirer mm.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2017, eller snarest muligt derefter, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Ansøgningsfrist er 14. december 2017. Vi modtager ikke skriftlige ansøgninger pr. mail eller post.

 

Om Verdo

Verdo skaber billig energi, der gør verden mere grøn. Vores drivkraft mod en mere effektiv og bæredygtig udvikling har spredt sig i verden, og vores investeringer i mennesker, knowhow og produkter har ført os langt ud over vores ståsted i Randers.

Vi er blandt Europas førende leverandører inden for biomasse, som vi sælger og producerer i Danmark, England og Skotland. Og med kontorer i Europa, Mellemøsten og USA er vi også blevet en verdensledende leverandør af teknisk carbon til teknologiindustrien.

Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men vi har også fået nye, avancerede områder som energirådgivning, el-handel, fibernet og teknisk entreprise. Verdos 500 engagerede medarbejdere er med til at skabe en årlig omsætning på 2,6 milliarder danske kroner.

At tage ansvar er indbygget i alt dét, vi gør, fordi vi vil præge fremtiden. Denne holdning styrer også vores tætte samarbejde med både kunder og partnere. Hos os går forretning, mod, åbenhed og udvikling hånd i hånd med hensynet til verden.