Energi til fremtiden
  • Placering: Storvorde ved Aalborg
  • Afdeling: Industrivarme A/S
  • Ansøgningsfrist: 9. juli 2017

Maskinmester eller ingeniør

- med erfaring med energi- eller procesanlæg og lyst til at stå i spidsen for serviceopgaver

Industrivarme søger en serviceleder til fjernvarme- og industrianlæg

Industrivarme A/S er en del af Verdo-koncernen, som er et af Danmarks grønneste energiselskaber. Industrivarme har hovedsæde i Storvorde ved Aalborg samt kontor i Ikast og Randers.
Industrivarme A/S sætte og højne standarden inden for energianlæg og med mere end 30 års erfaring og et bredt produktprogram dækker Industrivarme A/S behovet for energianlæg af høj kvalitet til det industri- og forsyningsvirksomheder i Danmark og Europa.
Læs mere om Industrivarme http://www.industrivarme.dk

Jobbet
Du bliver en del af en dynamisk og professionel organisation af dygtige og erfarne folk, som alle bidrager til udviklingen af energianlæg. Du vil arbejde på vores kontor i Storvorde ved Aalborg. Det bliver din opgave i samarbejde med dine medarbejdere, resten af huset og underleverandører, at sikre at service og vedligeholdelse hos kunderne udføres professionelt.
Du har ansvaret for at planlægge og lede serviceopgaver samt løbende teknisk support af vores kunder. Industrivarme leverer primært anlæg i Danmark, men er også aktiv i Europa, så der må påregnes lidt rejseaktivitet.
For Industrivarme A/S er der et stort potentielt marked for service indenfor fjernvarme og industri generelt, og det vil være din opgave som serviceleder at skabe vækst i dette område.

Faglige kompetencer
Du har en teknisk baggrund og erfaring med service og kundekontakt. Måske har du været eller er ansat som leder eller servicetekniker indenfor energi- og procesanlæg,
Det vigtigste for os er, at du besidder den rette kombination af teori og praktisk erfaring, og at du evner at bruge dine kompetencer til bæredygtige løsninger.
Din formelle uddannelse vil sandsynligvis være maskinmester eller maskiningeniør med praktisk erfaring indenfor service og vedligehold. Du har erfaringen med, eller ønsker at få ansvar for ledelse af et serviceteam.
Du er naturlig bruger af IT som arbejdsredskab. Office-pakken er et integreret værktøj i din dagligdag, og du begår dig flydende på engelsk i skrift og tale.

Personlige kompetencer
Der er tale en stilling, hvor det at kunne se mulighederne for service og salg hos kunderne, og kunne matche disse med Industrivarme A/S’s produkter. Derfor er det afgørende for succes i jobbet, at du er en omstillingsparat og kreativ person, der griber opgaven og følger den til dørs.
Du skal evne at planlægge opgaverne og lede servicemontørerne på en måde, så du får cementeret Industrivarme A/S’s kvaliteter på serviceområdet gennem dine dygtige medarbejdere.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte servicechef ved Industrivarme A/S Morten Krebs Christensen på telefon 4030 2268.
Vi skal bruge din hjælp hurtigst muligt, og samtaler er planlagt til 11. juli 2017. Ansøgningsfrist er 9. juli 2017. Du søger stillingen via vores hjemmeside her, hvor du kan vedhæfte din motiverede ansøgning, CV, uddannelsesbeviser m.m. Vi modtager ikke ansøgninger per mail eller post.
 

Om Verdo

Verdo skaber billig energi, der gør verden mere grøn. Vores drivkraft mod en mere effektiv og bæredygtig udvikling har spredt sig i verden, og vores investeringer i mennesker, knowhow og produkter har ført os langt ud over vores ståsted i Randers.

Vi er blandt Europas førende leverandører inden for biomasse, som vi sælger og producerer i Danmark, England og Skotland. Og med kontorer i Europa, Mellemøsten og USA er vi også blevet en verdensledende leverandør af teknisk carbon til teknologiindustrien.

Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men vi har også fået nye, avancerede områder som energirådgivning, el-handel, fibernet og teknisk entreprise. Verdos 500 engagerede medarbejdere er med til at skabe en årlig omsætning på 2,6 milliarder danske kroner.

At tage ansvar er indbygget i alt dét, vi gør, fordi vi vil præge fremtiden. Denne holdning styrer også vores tætte samarbejde med både kunder og partnere. Hos os går forretning, mod, åbenhed og udvikling hånd i hånd med hensynet til verden.